De første 20 år af et menneskes liv er præget af vækst. Her er der mange faktorer der spiller en rolle med hensyn til vores individuelle udvikling. Vi kan dele disse i to segmenter: Biologisk modning og miljøpåvirkning. Under biologisk modning er der tale om påvirkning ift. vores biologiske alder, fysiologiske faktorer, kropsbygning osv. Miljøpåvikning har noget at gøre med vores forældre, kultur, skole, venner og mere. De to ting, biologisk modning og miljøpåvirkning er netop relevante at tage i betragtning, når vi forsøger at finde ud af, hvorfor vi er udviklet som vi er, og vigtigst af alt, hvordan vi kan manipulere med vores udvikling i fremtiden.
Jeg har valgt at skrive denne artikel er for at demonstrere, hvor vigtige motoriske færdigheder er, hvis man ønsker at have succes i sport og livet generelt samt at kunne navigere i motoriske evner, når børn gennemgår vækst og pubertet.
Hvis vi kigger på børns højdeudvikling, så følges drenge og piger sådan set sammen indtil 11 års alderen. Pigernes kurve begynder at knække ved ca. 11 års alderen, i mens drengenes kurve knækker ved 13 års alderen. Dette kaldes også Peak Height Velocity (PHV), alderen for vækstspurten. Dermed går pigerne altså i puberteten nogle år før drengene. Der er dog store individuelle forskelle.
Hvis vi kigger på relativ alderseffekt, så kan jeg bedst forklare det gennem et eksempel. Forstil dig, at du har to børn i samme aldersgruppe, dvs. at de begge er født i 2010. Den ene er født i januar i mens den anden er født i december. Selvom disse børn spiller i samme aldersgruppe, så kan der være store psykologiske og fysiologiske forskelle mellem dem. Det kalder man kort fortalt for relativ alderseffekt. Da de begge er u10 spillere, så har januar barnet haft næsten 10 % mere levetid end decemberbarnet. Et procenttal der bliver mere jo yngre sammenligningen foregår. Individuelle forskelle hos børn variere, og derfor kan man også risikere at to børn i samme aldersgruppe har op til 2 års biologisk forskel mellem sig.
Børns vækstspurt bliver endnu mere interessant! Vækstspurten varierer hos børn. Ved nogen starter det tidligere og senere hos andre. Det er netop det der bl.a. forårsager relativ alderseffekt. Hvor det bliver interessant er, når børn peaker i deres vækst. De individuelle forskelle gør, at et barn kan have påbegyndt og peaket ift. vækstspurten, i mens et andet barn slet ikke er begyndt med sin væksteffekt endnu. Det kaldes relativ væksteffekt. Det kan også mange tilfælde ske ved børn i samme aldersgruppe.
på baggrund af det kan vi faktisk have op til fire års biologisk forskel mellem to børn i samme aldersgruppe. Det fører selvfølgelig til interessante problemstillinger i sportslivet. Det stiller også krav til når man udtager atleter i en tidlig alder.
Kronologisk alder og biologisk alder er altså to vidt forkellige ting. Som vi kan se på figuren til højre kan der være store biologiske forskelle mellem børn i samme aldersgruppe. Faktisk viser figuren at der i særlige tilfælde kan være op til 6 års biologisk forskel mellem eksempelvis to 12 årige. I og med at vi i langt de fleste sportsgrene sammensætter børn på tværs af samme aldersgruppe, så er det værd at have relativ alders -og væksteffekt i baghovedet.
I de første 1o år af et barns liv kan der være mere end 10% forskel i levetid hos børn i samme aldersgruppe. Det fører til store kapacitetsforskelle i fysisk og psykisk.
2 børn kan have samme alder, men biologisk kan der være 3-4 års forskel mellem dem. Det har selvfølgelig en effekt for deres talent og fysik.
Kronologisk og biologisk alder er ikke det samme. Ofte er forskellene store og vigtige.
Hvis vi sammenligner en 7 årig og 12 årig med hinanden i form af specifikke sportsgrene, er vi ikke i tvivl om, at alder har en betydning ift. at lykkes i idræt. Det mest overraskende sker nok nærmere, når vi begynder at sammenligne børn i samme aldersgrupper. Her kan vi nemlig også se, at alder har en enorm betydning for at få succes. Hvis vi eksempelvis kigger på vores nuværende u16 landshold i fodbold pr. dags dato kan vi se, at 20 ud af 20 spillere er født i den første halvår- Tilfælde? Tjo, et lille tilfælde at hele holdet er 1. halvårs, men hvis man kigger på elitefodbold over hele linjen, så er det en generel tendens, at 2. halvårs spillere bliver "sat af" gennem systemet.
Retter vi fokuset på den overordnede idræt kan vi se en lignende tendens. Til højre kan ses en statistik fra IIHF (International Ice Hockey Federation). Figuren viser andelen af spillere født i de forskellige kvartaler, som deltog i verdensmesterskaberne i 2013. Det ses tydeligt at langt størstedelen af spillerne er født i årets første 3 måneder. I nogen tilfælde helt op til 50% af spillerne. Sidste kvartal er mindst repræsenteret.
Konklusionen er således: Alder har en stor betydning for at lykkes i idræt, selv i samme aldersgruppe (årgang).
De første år af menneskets liv bliver brugt til at tilegne sig nye evner og færdigheder. Her spiller motorikken også en rolle, men generelt betegner man 6-12 års alderen som "den motoriske guldalder". Børn mellem 6 og 12 år skal arbejde meget med udvikling af kroppens generelle færdigheder. Fokus skal ligge på at udvikle den generelle motorik og skabe fundamentet for yderligere udvikling. Det er essentielt, at man starter bredt (generel motorik) og senere fokuser på at gøre "pyramiden" smalelre. Det vil sige, at man efterfølgende kan påbegynde arbejdet med koordinering, specifik motorik og teknik. Uanset alder, er børn nødt til at tilegne sig bredden for at få kompetencen til at opnå det specifikke.
Gang, sving, løb, sprint, hop, kast, grib, rulle.
Bevægelse af arm og ben samtidigt med forskellige hastighed og rytme.
Bevæge sig i forhold og med objekter. Jonglere, forhindringsbaner m.m.
Retningsbestemt afsæt, slagbevægelse m.m. indenfor en bestemt idræt.
Idrætsspecifik teknik.
En ting er, at motoriske færdigheder er utrolige vigtige, hvis ønsket er at opnå elite succes i sport. Noget andet er kunne opretholde sin position i pyramiden gennem væksten. Erfaringen er, at mange børn mister motoriske færdigheder gennem deres vækst. Det sker især, når kroppen begynder at vokse så pludseligt, at hjernen ikke kan følge med. Her er der en overgang, hvor barnet naturligvis vil miste elementer af sin teknik eller specifikke koordination. Mange trænere og børn gør den fejl, at de gennem et barns vækstspurt sætter de samme krav til teknik og færdigheder, som barnet har besiddet før.
Her mener jeg, at det er vigtigt, at man efter behov går ned i den motoriske pyramide og opbygger sammenspillet mellem kroppen og hjernen igen, således at barnet ikke mister motivationen gennem væksten.
At vedligeholde og konstant opbygge motorikken i 6 til 12 års alderen er lige med at give dig selv, dit barn eller spiller de bedste forudsætninger for at opnå succes på elite niveau i adskillige sportsgrene. At man eksempelvis i børnefodbold "mister" mange 2. halvårs spillere hænger ofte sammen med, at børn (især drenge) netop i 12-14 års alderen kommer bagud med den motoriske aspekt gennem deres vækstspurt. Sjovt nok er det også alderen, hvor man i fodbold for alvor rekrutterer spillere til de bedste akademier, og sjovt nok, er der et overflod af 2. halvårsspillere.
Grundlæggende motoriske færdigheder inkluder:
Disse bevægelser udvikler et motorisk fundament der skaber grundlaget af senere komplekse kombinationer og sammenhænge.
Børn og unges motoriske udvikling
“Børn mellem 6 og 12 år skal arbejde meget med kroppens generelle færdigheder"
"Børn mellem 12 og 16 år skal arbejde med specifikke færdigheder der udvikles til idrætsspecifik teknik"
Tilegnelse
En ny bevægelse tilegnes gennem aktivt og bevidst arbejde. Motivation, opmærksomhe, feedback og sværhedsgraden har betydning for, hvor effektiv tilegnelsen er.
Konsolidering
Efter succesfuld tilegnelse, når bevægelsen ikke længere trænes, skal bevægelsen konsolideres i hukkomelsen.
Genkendelse
Den nye motoriske færdighed kal senere genkaldes så man kan arbejde videre med den og anvende den. Graden af genkendelse i denne fase er tæt forbundet med de to første faser. Jo bedre tilegnelse og konsolidering jo højere grad af genkendelse og jo færre fejl ved gentagelse.
Re-konsolidering
Konsolideringsprocessen gentages i den daglige træning for at optimere evnen til at udføre bevægelsen med succes.
Grundlæggende handler motorik også især om gentagelse efter gentagelse for at skabe den nødvendige sammenhæng mellem hjerne og krop.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
